Grøn Camping med nyt wellnesscenter

Hvidbjerg Strand Feriepark har gennem flere år vundet adskillige anerkendte priser for innovation og kundetilfredshed, og de er en af de bedste campingpladser i Danmark. Campingpladsen fokuserer nu også på miljøet i et helt nyt 1.200 m2 stort wellnesscenter, Blåvand Kurbad og Wellness. (kilde: Anne-Vibeke Isaksen, CampingDanmark)

Et af Danmarks største jordvarmeanlæg ligger ved Hvidbjerg Strand Feriepark, og der er også satset på solvarme med et 300 m2 solfangeranlæg på taget af bygningerne. Som supplement er der installeret luft til luft varmepumper. Efter installationen har ferieparken stort set været selvforsynende med varme. Varmen bruges udelukkende til at opvarme rum og de mange bassiner, der er i centeret. Systemet er så effektivt, at der ligefrem er overskudsvarme. Denne varme bruges til det store tropiske badeland, som campingpladsen har. På den måde har det nye center også været med til, at badelandet er blevet mere miljøvenligt.

Læs mere i artiklen på CampingDanmark.dk

Book online

Ønsker du overnatning?
Se mulighederne og book online.

Tilmeld nyhedsbrev

Nyheder og gode tilbud.
Tilmeld nyhedsbrev